Supervision

I et systemisk og narrativt perspektiv kan supervision forstås som en åben og refleksionsskabende dialog mellem vidende og kompetente parter. At være supervisor i dette perspektiv indebærer ikke at være ekspert på indholdet af de emner, der bringes ind i supervisionsrummet. Det er således ikke et kontrol- eller ekspertaspekt, der gør sig gældende, men et fortroligt rum for udforskning af nye perspektiver og handlemuligheder med supervisor som facilitator af en fællesforhandlet, refleksionsskabende proces.

Mange forskellige temaer og udfordringer kan bringes i spil efter ønske. Fx temaer, der knytter sig til konkrete faglige udfordringer, tværfaglig videndeling, samarbejde, arbejdsmiljø, arbejdsglæde og arbejdsfællesskab, kommunikation, konflikthåndtering, organisationsinterne og eksterne udfordringer, arbejds- og organisationsidentitet og organisationsforandring.

Supervisionsgrupper kan sammensættes på forskellige måder med typisk 4 til 6 deltagere. Afhængigt af deltagersammensætning og faglige og organisatoriske relationer, kan refleksionsforløb, der systemisk inddrager reflekterende teams eller narrativ bevidning, bringes i spil.

Med ønsket om at skabe supervisionsforløb, der er meningsfulde, berigende og perspektivskabende, er det vigtigt løbende at afstemme rammerne for supervisionsprocessen i fællesskab – med alles aktive deltagelse som væsentlig forudsætning.

Skærmbillede 2016-03-13 kl. 13.45.07