Anerkendende udforskning

Hvad er det, vi gør, når vi lykkes allerbedst i vores liv og i vores arbejde? Hvordan kan vi videreudvikle det, vi udretter hver især og sammen med andre, så det lykkes endnu bedre for os i fremtiden? Vigtige, refleksionsskabende spørgsmål sætter fokus på den særlige viden, de exceptionelle færdigheder, ressourcer og kompetencer, som vi bringer i spil, når vi løser bestemte arbejds- og livsopgaver på fremragende vis. Hermed rettes opmærksomheden på et af de centrale principper, der gælder for anerkendende – eller værdsættende – udforskning (efter ’appreciative inquiry’ på engelsk). Dette princip kan bringes i spil som grundlag og afgørende rammesætning for innovationsprocesser og organisationsudvikling.

Fra problemformulering til ressourceudforskning. De fleste af os har i skoletiden og sidenhen i arbejdslivet lært, hvordan vi kan løse problemer ved at indkredse og fokusere på konkrete problemer, fejl og mangler. Sproget er gennemsyret af denne måde at tænke på: En præcis ’problemformulering’ er et ufravigeligt krav i forbindelse med mange typer opgaveløsninger i virksomheder og overalt i uddannelsessystemet. Fokus på problemer kan være nyttigt i nogle sammenhænge – men langtfra i alle. I mange organisatoriske kontekster kan det være gavnligt at gå på opdagelse i de ressourcer, der bliver skabt eller mobiliseret i særlige situationer – i stedet for at søge at finde svar på en afgrænset ‘problemformulering’. Udover, at jeg ikke er i tvivl om, hvad der personligt inspirerer mig mest til at engagere mig i en opgave – og til at tænke nyt og ‘ud af boksen’ – gælder den gyldne regel, at dét, vi fokuserer på, kommer vi ofte til at forstærke – problemer eller ressourcer.

Det, vi studerer, skaber den verden, vi kender. Spørgsmålene, vi stiller, og det sprog og de metaforer, vi bruger, bestemmer det, som vi opdager og lærer. Ord kædes sammen til udsagn, spørgsmål, sprogbilleder og fortællinger. Ord og fortællinger skaber, udvider eller begrænser vores muligheder for at deltage som kompetente bidragydere i forskellige livs- og arbejdsrelationer. Enhver fortælling, ethvert spørgsmål, som vi stiller, har en pris og er med til at afgrænse eller udvide vores handlemuligheder, vores kreativitet og forestillings-evne. Det vil også sige, at ethvert spørgsmål, som vi stiller – og måden, vi stiller spørgsmålet på – har et stort forandringspotentiale.

Visioner og positive fortællinger om fremtiden skaber positivt forandrende handling allerede i dag. Organisationer eksisterer til dels, fordi vi i fællesskab deler og tiltrækkes af billeder og projektioner af fremtiden. Dermed bliver videreudviklingen af stærke og nyttige visioner et centralt projekt. Visioner kan frem for alt udfoldes og virkeliggøres ud fra en mangfoldighed af forskellige faglige og organisatoriske perspektiver bragt kreativt i spil af kompetente samarbejdspartnere. Når kreativiteten omsættes i en værdiskabende praksis, er fundamentet lagt for egentlig innovation.

Skærmbillede 2016-03-13 kl. 13.45.07